Bambusfløjtekvartet (16)
Vi befinder os formentligt i St.Cloud i nærheden af Paris på MacJannets privatskole. (Billedbeskrivelse af Gunna Brieghel-Müller ved samtale i sept. 2007).
Fra venstre Henriette Goldenbaum (med altfløjte), derefter Gerda stående (med sopranfløjte), ukendt (med basfløjte), Trudi Biedermann fra Schweiz siddende (med tenorfløjte).
Instrumenterne er fremstillet af musikerne selv. Bambusfløjterne adskiller sig fra blokfløjterne ved at være noget blødere (neddæmpede) i klangen. Musikerne er organiserede i et internationalt bambusfløjtegilde, og hvert år arrangeres der sommerkurser i forskellige lande. I Danmark har svejtseren Val Nielbo i mange år undervist børn og voksne i fremstilling af og spil på bambusfløjte.
Henriette Goldenbaum var en god veninde af Gerda Alexander. Medlem af CEMEA, bambusfløjtenist og pædagog. De arbejdede sammen i flere årtier.
CEMEA: ”Centres d’entrainement aux méthodes d’éducation active”, eller på dansk: center for aktive pædagogiske metoder. Disse centre skulle udbrede nye pædagogiske ideer og deres praksis hos pædagoger. Ganske kort beskrevet er målsætningen for denne pædagogik at skabe rammer for barnets frie udfoldelse. Mennesket opfattes ud fra en holistisk tankegang.
CEMEA blev grundlagt i 1936 af Giselle de Failly, som arbejdede sammen med Gerda Alexander og Henriette Goldenbaum i mange år.
Rytmik i det fri, Høve, ca. 1942 (17a)
Gerdas elev Martha Bjerregård: spring bliver øvet ude i det fri.
1940 grundlagde Gerda Alexander sin skole, hvor hun uddannede elever i rytmik og afspænding. 1940-49 blev sommersemestrene flyttet til Høve, Vestsjælland, hvor Gerda lejede et hus. Her blev ligeledes afholdt internationale kurser.
Elever fra Danmark ved et sommerkursus i Frankrig, ca.1946 (17b)
Elever fra uddannelsen i København på sommerkursus i Frankrig.
Fra v. Martha Bjerregård, Gudrun Galätius, Ellen Mortensen
Charlotte og Donald MacJannet indrettede et sommercamp til kurser og feriekolonier ved søen i
Talloires, Haute-Savoie. Senere blev kurserne afholdt i "Le Prieuré", et gammelt kloster, som MacJannets istandsatte.
Gruppestudie, 1946 (17c)
Vi befinder os i Akademiet for Rytmik og Afspænding, som Gerdas skole dengang hed.
Foran fra v.: Gudrun, Martha,
bagest fra v.: Vibeke Bülow, Ebba Hyldgaard Jensen
Gruppen har en velafbalanceret tonus. Udstråler intensitet. Både hænder og arme former rummet og skaber bevidst forbindelse til de andre i gruppen og til gulvet. De bevæger sig i to forskellige niveauer. Gudruns og Marthas bevægelser er mere anstrengende, kræver mere muskelkraft i arme og ben. Ebba Hyldgaard fortalte i 2007, at studier kunne have en fuga eller kanon som tema. F.eks. har gruppen udarbejdet et studie ”Fuga” til musik af J. S. Bach, som Gerda spillede på klaveret. Rytmik var på dette tidspunkt en vigtig del af uddannelsen. Disse kvinder har lige som Gerda undervist i rytmik i de kommunale børnehaver og efterhånden udviklet deres specialområde.
Om Martha Bjerregård og Gudrun Galätius ved vi, at deres virke fortrinsvis var i børnehaver.
Ebba Hyldgaard har udviklet sin egen behandlingsform med elementer fra eutoni, Integreret Respirationsterapi efter Lillemor Johnsen og akupunktur. Hun bor i dag i København.
Tyt Ib Andersen har været en pionér inden for fødselsforberedelse med sin egen metode. Hun arbejdede ved Rigshospitalets fødeafdeling.
Med inspiration fra rytmikforestillingerne i 20erne blev gruppestudier og enkeltstudier en vigtig del af uddannelsen. De havde følgende målsætninger:
| 1. 2. 3. 4. 5.
|
Udlignet tonus hos gruppedeltagerne – kontakt til rummet og til de andre uden at miste sit eget rum (centrering). At udvikle en formsans i bevægelsesforløbene. Ofte brugte Gerda musikalske former som sonate, kanon eller fuga til at forklare, hvad en form er. At indøve eutoniske principper eller udforskning af funktions- og bevægemuligheder for en kropsdel. Stræben efter præcision og nærvær i bevægelse. Gentagelser skulle ikke føre til mekaniske bevægelser; men studien udføres hver gang med følelse, som om det er første gang, den bliver vist. Improvisation contra form eller: fra improvisation til form, som kan gentages og ikke bliver flygtig i det momentane.
|
Lille orkester (17d)
Ebba Hyldgaard dirigerer. Bagved står Tyt Ib Andersen og Vibeke Bülow.Foran på knæ: Gudrun og Martha.
Et krybbespil, ca.1946 (17e)
Uddannelsesgruppen. Hyrderne spiller ikke på panfløjter som i den græske mytologi, men er dog inspireret af de græske idealer og myter.
Orfeus og Eurydike 1946 (18a)
1946 instruerede Gerda Alexander korpassagerne af operaen ”Orfeus” af W.Gluck. Der blev lagt stor vægt på koreografien af bevægelseskoret. Operasangeren Else Brems spillede og sang hovedrollen Orfeus. Det var en stor begivenhed, som senere blev varmt og begejstret omtalt af de personer, der havde været med i forestillingen. Forestillingen fandt sted på Ny Carlsberg Glyptoteket i København.
Her følger den græske myte kort fortalt:
18a+b+f ”Reigen seeliger Geister.” Billeder af nymfer, der danser runddans og begræder Eurydikes alt for tidlige død. Hun har været en af nymferne og blev revet ud af dansen ned i underverdenen.
Nymfernes runddans (18b)
Orfeus, sangeren med harpen, var forelsket i Eurydike. (18c)
Else Brems som Orfeus.
I Hades (18d)
18d+e I underverdenen (Hades) tæmmer Orfeus med sine fine klange de hvileløse og aggressive sjæle ”erynnierne”, også kaldet furierne. På grund af de færdigheder blev han lovet at få Eurydike med sig op i verdenen igen. Betingelsen for det var, at han ikke måtte se sig om efter hende under opstigningen. Desværre lykkedes dette ikke for ham. Og Eurydike blev på ny frarøvet ham. Gerda Alexander optræder selv som Orfeus, måske til en prøve.
Erynnierne (18e)
Tilbage i vores verden er hans sorg sønderrivende. Dyrene nærmer sig gennem hans smukke spil, nymferne sørger med ham. Men bacchantinderne er så ophidsede over hans sorg og over, at han ikke interesserer sig for dem, at de tilintetgør ham i rusen. Først i døden bliver han igen forenet med sin elskede Eurydike (uden billede).
Nymferne sørger (18f)
De græske myter med deres arketypiske personer og skikkelser er altid blevet nyfortolkede. Den gamle græske kultur, hvor dans, teater og musik endnu ikke var adskilte kunstformer, og hvor kroppen ikke var blevet moralsk undertrykt, var især i slutningen af det 19.århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede en stor inspirationskilde for udviklingen af den moderne dans.
La Dompteuse, 1953 (19)
Gerda underviser i det fri i Talloires i MacJannets internationale Sommerlejr. Et element af afspænding er allerede meget tydeligt. Af hendes elever bliver billedet humoristisk kaldt ”La Dompteuse”.
Til denne camp kom der fortrinsvis unge fra Amerika for at holde deres ferie.
(20a)
Gerda Alexander Skolen
Skolens visitkort. ”Gerda Alexander, Akademi for Rytmik og Afspænding”. I arkivet finder man navnet på dansk og tysk. Senere får skolen navnet ”Gerda Alexander Skolen” eller ”Gerda Alexander Schule” og senere igen ”Gerda Alexander School ” – fra 1974 blev der undervist på engelsk.
(20b)
Eutoni og holdning (20c)
Gerda arbejder med en elev, som formentlig har haft polio, sandsynligvis i 50erne. Gerda giver impulser til en afbalanceret holdning – at føle midteraksen. Hovedets balance betyder meget for holdningen. I eutoni bliver impulser formidlet både gennem berøring, som her på billedet, og gennem sproget (f.eks. opfordring til at føle ”forlængelsen” fra issen mod loftet). Gennem krykkerne laver kvinden bevidst kontakt til gulvet. Hun bliver groundet. Det er ikke nemt at se, hvor lammelsen er. Holdningen virker afbalanceret, eutonisk.
Gerda udtrykker ynde. Hun arbejder med sin egen rumfølelse og tonusbalance, mens hun er i kontakt med eleven. Hun er nærværende, centreret, mens hun behandler. ”Den eutoniske tilstand opnår vi ikke én gang for alle; vi skal genfinde den igen og igen,” har hun lært os.
Ganske bevidst brugte Gerda aldrig udtrykket ”patient” om sine elever.
Kongres. sted, år og sammenhæng ukendt (21a)
Gerda og Charlotte MacJannet i første række.
Bruxelles 1958 (21b)
CEGOS-kongres, 1958. (CEGOS.: organisation professionelle française de chefs d’entreprises: en professionel organisation af virksomhedsledere i Frankrig. Har i dag skiftet navn til MEDEF. Oplysning: Jessie Delage, dec.2007 )
Samme år blev hun medlem af ISME (International Society of Music), efter at hun havde holdt foredrag ved deres kongres i København. Dette
medlemskab åbnede op for mange kontakter, f.eks. 1971 med musikterapeut Violeta de Gainza fra Argentina, og førte til afholdelse af kurser og seminarier forskellige steder i verdenen, f.eks. i Argentina. Argentina (se også billede 39).
Et år senere, 1959, organiserede Gerda selv en international kongres. Hun
er her 50 år gammel.
Medlemmer af CEGOS, 1960
(21c)
Fra højre: Charlotte, ukendt, Gerda
København, 1959 – Kongresprogram (22a)
Gerda Alexander organiserer en international kongres i Danmark på
Emdrupborg: "First International Congress on Release of Tension and Re-Education of Functional Movement.”"
Programmet findes på både engelsk, fransk, tysk og dansk. Beslægtede metoder bliver her præsenteret af deres ophavsmænd med foredrag eller praktisk arbejde. Ved denne kongres præsenterer Gerda begrebet
"EUTONIE" som betegnelsen for hendes metode.
Dr. A. Bartussek (23a)
Østrigsk læge, som beskæftigede sig med ernæring og sundhed med fokus på sammenhængen mellem ernæring og kropsholdning.
Her med Gerda Alexander (t.h.) og danseren Rosalia Chladek (t.v.) ved en kongres.
Han forestod kurophold og kurser i en lille by udenfor Salzburg og videreudviklede Dr. F. X. Mayrs system:
"Sundhedsdiagnostik og ernæring". Bartussek og Gerda indledte et samarbejde over flere år. Ved hans kure blev der tilbudt eutonikurser, og på Gerda Alexander Skolen blev der undervist i hans system. Hans
bog "Die Lösung des Ernährungsproblems als Weg zu wahrer Gesundheit"
(1963) blev oversat til dansk:
"Ægte sundhed gennem løsning af ernæringsproblemet". Borgens Forlag.
Kbh. 1972.
Portræt af A. Bartussek (23b)
Strasbourg 1961 (24)
Kongres for Afspænding på universitetet, i fakultetet for medicin. Under kongressen blev der foretaget målinger af muskeltonus med hensyn til at observere evt. ændringer i spændingsbalancen under udførelsen af eutoni.
Mange læger deltager ved denne kongres. Nogle er iført deres hvide kitler, som det ses på billedet.
Gerda deltager med sine elever fra København. Hendes gode veninde Henriette Goldenbaum er også til stede.
Eleverne i bageste række fra v. : Karen Juel Hansen, Lis Køie Palsvig, Gun Kronberg, Roswith Tauber (CH), Ruth Cramer.
Gerda Alexander sidder i 1. række, 9. person fra v.; Henriette ser man i 3.række, lidt til v. for Gerda.
Karen Juel Hansen arbejder i København som psykolog med eutoni og tegneterapi.
Lis Palsvig er aktiv i Danmark og i udlandet som underviser på eutoniuddannelser.
Roswith Tauber, Zürich, arbejdede indtil sin pension fortrinsvis med børn som musik- og rytmikpædagog og koncentrerer sig idag på eutoni med voksne.
Ruth Cramer levede og arbejdede med eutoni i mange år i Italien. Gun Kronberg levede og arbejdede i Sverige.