1908 - 1940 1940 - 1965 1965 - 1980 1980 - 1984 DANSK        


Barndom (01)

Gerda Alexander med sin mor 
og sin bror Reinhard i Wuppertal

 

 Gerda Alexander med sin mor og sin bror Reinhard i Wuppertal
Foto fra: Mitteilungen Nr.38, Deutsche Eutoniegesellschaft.

Gerdas far havde en mindre garnfabrik i Wuppertal. Begge forældre var meget musikinteresserede. Som barn dansede Gerda ofte til sin fars klaverspil. Gerda sagde senere, at hun kun i ringe grad kunne tale med ham, men at de forstod hinanden glimrende gennem musikken.
 

 

Portræt  (02a)

Gerda, en ung kvinde

 

Portræt  (02b)

 

Ved Østersøen  (02c)

 

Gerda ved et Østersø-Bad 

 

Otto Blensdorf (03a)

Gerda modtog dette billede fra Charlotte MacJannet Blensdorf til sin fødselsdag i 1972. Tekst bagpå billedet: ”Für Gerda ”Päppchen”-100, von Lotte” 

Gerdas forældre lærte hinanden at kende ved et rytmikseminar hos Otto Blensdorf (1871-1947), og de blev gode venner med Otto Blensdorf. Han var den første tyske rytmikpædagog, uddannet af schweizeren Emile Jacques Dalcroze i årene efter 1906. Han grundlagde i 1910 ”Die Blensdorf-Schule” for kropslig-musikalsk opdragelse i Wuppertal-Elberfeld. I 1925-27 blev denne flyttet til Jena, hvor centret for Peter Petersens Reformpædagogik lå – og derefter til Bad Godesberg.

I rytmikken skal bevægelse korrespondere med musikken og udtrykke denne gennem kroppen. Fra 1923 begyndte Otto Blensdorf også at uddanne rytmikpædagoger.

Gerda plagede længe sine forældre om tilladelse til at få undervisning på Blensdorfskolen. Som 9-årig (1917) indvilliger de. Færdig med overskolen i 1924 starter hun straks på den nylig oprettede rytmikuddannelse. Hun er 16 år på dette tidspunkt. Med det samme begynder hun sideløbende at undervise, først i Wuppertal, derefter i Jena som assistent for Charlotte Blensdorf, datter af Otto B. – og så i Bad Godesberg, hvor hun også bor hos Familien Blensdorf.


 

I Vedbæk   (03b)

Gerda Alexander med Otto 
og Charlotte Blensdorf i Vedbæk 1930. 

Gerda Alexander kom til Danmark allerede i 1929, sammen med Otto Blensdorf og hans datter Charlotte. På grund af deres gode kontakter og indsatsen for at udbrede rytmik i Skandinavien opstod der mulighed for, at Gerda Alexander kunne arbejde i Danmark kort tid efter afsluttet rytmikuddannelse. Det gjorde hun bl.a. ved Philipsens Privatskole i Vedbæk og på Frøbelhøjskolen.
Gerda havde et livslangt venskab med Charlotte (1901-1999), selvom de i de følgende år ikke boede de samme steder og dernæst blev adskilt under 2.verdenskrig, da Charlotte boede i USA og Gerda i Danmark. 
Charlotte blev også uddannet i rytmik hos både sin far og ved E. J. Dalcrozes skole i Genêve. I Jena arbejdede hun sammen med Peter Petersen og underviste i rytmik ved hans frie skole – Gerda, som dengang var under uddannelse, blev Charlottes assistent. Peter Petersens reformpædagogik blev en vigtig inspirationskilde for Charlotte og ligeledes for Gerdas fremtidige eutonipædagogik.

Senere oprettede Charlotte og Gerda deres egne skoler. (Charlotte og hendes mand Donald MacJannet grundlagde den amerikanske MacJannet privatskole, som lå lidt udenfor Paris). Der findes mange billeder fra de internationale sommerkurser, som ofte blev afholdt i samarbejde mellem dem. 

Foto fra bogen: Moscovici 1989.

 

Blensdorf-skolen (03c)

Gruppestudie i rytmik. En spænding opstår gennem måden kvinderne opdeler rummet på. Tre henvender sig i deres bevægelser til en liggende person, udgående fra hver sin rum position. Deres bevægelser er ikke identiske; til gengæld er deres tonus, eller bevægelseskvalitet, udlignet, hvilket kommer til udtryk i en harmoni og sammenhæng. Bevægelserne virker bløde, ikke kontrollerede, men bevidste.

Blensdorfskolen lavede to gange årligt offentlige forestillinger ved Barmer- og Eberfelderteateret nær Wuppertal. F.eks. blev der instrueret danse af til Griegs ”Peer Gynt”. Børnene fra rytmikskolen var velkommne ved teatrene og blev accepeteret af de ansatte som hørende til der. Gerda tilbragte på den måde masser af tid på teatrene.
Udarbejdelsen af studier og gruppestudier har Gerda bibeholdt som et vigtigt element i uddannelsen af eutonipædagoger.

 

 

Rytmik Kongres, Genêve 1926 (04)

Det lykkes Charlotte efter 1.verdenskrig at samle rytmikpædagoger fra forskellige skoler rundt om i verden i Genêve. 
På billedet i forreste række fra h. : Gabriel Jacques Dalcroze (søn af E.-J-Dalcroze), Marguerite Croptier (musikpædagog fra Canada), Frank Martin (komponist).

Det samme år bliver den tyske forening for Rytmik grundlagt med navnet ”Rhythmikbund” i Düsseldorf. Fra skolen i Genêve var Paul Boepple tilstede. Han blev valgt til dens formand. 

 

Paul Boepple, 1926 (05)

Dette billede er personligt dedikeret til Gerda af Paul Boepple: ” Zur frdl. Erinnerung an Genf und Düsseldorf, Paul Boepple.” Deraf kan vi slutte, at Gerda og Poul Boepple har mødtes i Genêve og senere i Düsseldorf. To vigtige begivenheder i rytmikpædagogikkens historie og udbredelse.

 


  
Et ungdomsbillede (06a)

Formentlig fra et sommerkursus i 30erne. Ved siden af Gerda måske Walter Meyer Radon 
(se også billederne 34a,b,c: Walter Meyer Radon)

 

 

 Fra fotostudiet (08)

I arkivet er der enkelte fotos, der er lavet i et velrenommeret fotostudie – ”Robertson, Berlin og København” og hos Herbert Davidsen, København.
Gerda elskede teateret. Hun eksperimenterede med forskellige roller. Her som ”gadedreng”. Holdningen med kække fremtrukne skuldre, parat til at reagere. Tøj som en ung mand. Ikke fattig som i Brecht stykker fra trediverne, f. eks. skillingsoperaen. Men kasketten meget symbolsk for en gadedreng. Ansigtsudtrykket beslutsomt, meget opmærksomt. Skoene er også interessante: rytmiksko, som tillader bevægelse af fødderne og fornemmelsen af gulvet igennem de tynde lædersåler. Anderledes end i balletsko og heller ikke barfodet som i moderne ballet.
 

 

 Udtryk og rytmik, 1930 (09)

Hovedet sænket. En tilbageholdende gestus. Hænderne virker hemmelighedsfulde, de fortæller noget. Ligeledes har tøjet et strøg af tilbageholdenhed – tykt velourstof. Gerda udtrykker en inderlig stemning. (Foto: Robertson, Kopenhagen).
 

 

Rytmikstudie, 1931 (10)

Efter forhænget i baggrunden at dømme ser det ud til at være Gerda i en rytmikforestilling. En skulpturel dansegestus, inspireret af ”tysk moderne udtryksdans”. Tøjet er en vigtig del af udtrykket. Det er med til at forme bevægelsen skulpturelt: opadstræbende med god forbindelse til gulvet: det højre ben i løse stormønstrede bukser, bøjet, foden på gulvet. Knæet som kontrapunkt til højre arm, der stræber opad og viser fremad i horisontal retning. Venstre side: knæet støtter på gulvet, armen omhyller kroppen med et tørklæde. Hoved og krop bøjet fremad mod venstre med et mildt ansigtsudtryk. Gerdas kropsbevidsthed viser en stærk stilfornemmelse – armes og benenes retning i rummet er helt bevidst koreograferet. Vi ser her en gestus, der korresponderer med det omkringliggende rum. (Foto: H. Davidsen)
 

 

 Inspiration, 1931 (11)

Rastelli-brødrene, cirkusartister, gjorde et stort indtryk på Gerda. De havde en ualmindelig god kropsbevidsthed og veludviklet sanseevne. De var elegante og udstrålede attrå. Deres evner til at jonglere var uovertrufne og betagende. Ganske afspændt står artisten her – udstrålende lethed – som på ingen måde er opstået af sig selv! Gerda fortalte, hvordan Rastelli kunne få en bold til at rulle på sin arm og standse dens bevægelse når som helst, med en nærmest finmotorisk præcision, som vi mest kender den fra hånden. (Foto: Robertson, Berlin)

Finkenkrug 1932

Charlotte Blensdorf organiserede et rytmikseminar. 
På bagsiden af billedet står "Finkenkrug 1932"


Gerda t. v. i billedet (07a)

På bagsiden af ét af billederne står : "Finkenkrug, 1932".




Gerda Alexander t. h. for kvinde med tamburin, i baggrunden (07b)


Det er vinter. Kvinderne er klædt i noget herligt tøj med pelskraver. I disse kvinders holdning kan man fornemme, at de er kunstnere. Deres kropssprog røber en kropslig frihed, der ikke undertrykker det sanselige. De har en nærhed, næsten intimitet. I rytmikken har de en fælles opgave at udføre, som peger langt ud i fremtiden. Måske er de i godt humør efter et vellykket ophold, nu klar til afrejse med deres kufferter.



Gerda Alexander stående, 2. person fra h. (07c)

Gerda havde siden 1929 boet i Danmark, men mistede på ingen måde forbindelsen til
rytmikkredse i Tyskland. Først under krigen blev det umuligt for hende at rejse til Tyskland. Hun har senere fortalt, at de tyske myndigheder konfiskerede hendes pas.
Hele sit liv rejste hun utrætteligt for at udbrede kendskab til sit arbejde, vedligeholde gamle bekendtskaber og indlede nye. 1946 blev Gerda dansk statsborger.


Burg Sternberg, Mecklenburg, 1938

Rytmik-sommerkursus i Tyskland på Burg Sternberg.

Charlotte Blensdorf t.v., Gerda Alexander i midten (12a) 

 

Fra venstre: ukendt, Gerda Alexander, Karl Heinz Taubert, Charlotte Blensdorf (12b)
Karl-Heinz Taubert blev senere Dozent ved Musikhochschule Berlin, med speciale i "Höfische Tänze".

 

Fra venstre: ukendt, Charlotte Blensdorf, Gerda Alexander (12c)





 

 

Gymnastiksal (13)

Gerda, til venstre i billedet, meget opmærksom, læner sig langt frem for at iagttage det, der foregår. To mænd i sort jakkesæt; den ene er udfordret til kamp. De gennemprøvede bevægelsesprincipper bliver demonstreret her. Hvordan kan jeg med et minimum af kraft vinde eller holde stand overfor min modstander? ”Tryk avler modtryk”. Den unge kvinde ser ud til at være opgaven voksen på grund af sin fleksibilitet. Manden giver ikke op. 

Gerda har gjort det samme senere foran kursister; opfordret én til at komme frem og udfolde kræfterne med/mod hende. Det gav altid megen undren og morskab i forsamlingen.
Sted og årstal ukendt.



Fremstilling af bambusfløjter, ca. 1933 (14a + 14b)

Sikkert i forbindelse med et sommerkursus instruerer Gerda omtrent jævnaldrende i at lave bambusfløjter, en herlig sommerdag ude i det grønne. Vi ved, at hun 1933 og 34 holdt kurser i forbindelse med sommerkolonierne organiseret af Folkemusikskolen Frederiksberg, som dengang var ledet af C. M. Savery.

 

 

 

Bambusfløjteundervisning - en del af rytmikundervisningen

Gerda Alexander får mulighed for at undervise på Sjælland, og i 1929 rejser hun til Danmark og begynder at arbejde som rytmiklærerinde. Hun arbejder med adfærdsvanskelige børn på Philipsens Privatskole i Vedbæk og underviser i rytmik på Frøbelhøjskole i København (pædagogseminarium). Ligeledes laver hun rytmik med børn i københavnske børnehaver. 

Et vigtigt aspekt af rytmikundervisning er bambusfløjtespil. Som start spiller børnene på rytmeinstrumenter og bevæger sig til musik, ofte spillet på klaver. Derefter bliver de indført i instrumentalundervisningen ved selv at bygge deres fløjter og lære at spille på dem.

(14c)

Børnene er til stede med alle deres sanser. Motivationen kommer af at fremstille sit eget instrument. Gerda hjælper børnene. Hun er håndværker her. Befinder sig i et hobbyrum med høvlebænk og værktøj på væggen i baggrunden. Med en stor sav saver børnene det lange bambusrør ud i stykker af passende størrelse. 

(14d)

Med målebåndet om halsen tegner Gerda ind på fløjterne, hvor der skal bores og files. Hendes holdning er lidt foroverbøjet; koncentreret for at måle korrekt. 

(14e)

Den store dag kommer for børnene, når mundstykket med korken og vinduet bliver færdigt, og fløjten kan frembringe en tone. Derefter kommer færdiggørelsen af det første hul, endnu en sejr – og nu kan der spilles en én-tone-melodi. Gerda hjælper barnet med at placere fingeren på det nye hul.



(14f)

Og så kan børnene allerede spille sammen i den lille gruppe. Gerda spiller, lytter, er tæt forbundet med børnene.
På disse fotos virker Gerda lidt skrøbelig. Vi ved, at hun som ung ofte har været svækket af akut reumatisme. I legemsøvelserne fra rytmikken søgte hun helbredelse. Fra denne tid har hun utrætteligt i en stadig proces skabt sin egen metode, over afspænding til Eutoni, som både har hjulpet hende selv og senere mange mennesker i hele verden.

 

 

Rytmik i børnehaven (15)

Børnehave i Danmark, 1940. Det er juletid. Guirlanden af de danske flag er hængt op foran tavlen, hvorpå der er malet en granskov, nisser og en julestjerne. Guirlanden får måske endnu større betydning, da vi er i tiden under den tyske besættelse.

Også i Danmark var Gerda engageret i, hvad der rørte sig internationalt indenfor pædagogik og rytmik. Hun deltog 1929 i Congress of Education Fellowship i Helsingør. Der præsenterede hun sammen med Charlotte Blensdorf den tyske rytmiks principper og fulgte et ugeskursus med Maria Montessori. 

Som kunstner og terapeut udtrykte Gerda sig ikke videre om politik. Men grunden til hun i 1933 valgte at blive i Danmark, hvilket ikke var planlagt, var – ifølge hendes erindringer – den nye politiske situation i Tyskland. Hun havde f.eks. i 1932 haft et samarbejde med Leopold Jessner, som på det tidspunkt var instruktør ved Staatstheater i Berlin. I foråret 1933 skulle hun så påbegynde et arbejde der og uddanne skuespillere, et arbejde hun altid har drømt om. Men Hitler kom til magten, Jessner emigrerede til USA, og derfor ville og kunne hun i Tyskland ikke have videreført sit engagement for en ny pædagogik. I Danmark var dette muligt. Således begyndte hun i 1933 at arbejde med børn i de kommunale børnehaver i København samtidig med, at hun underviste voksne på Frøbelhøjskolen i rytmik.

Endvidere underviste hun musikere, skuespillere og balletdansere samt musikerne ved Radiofonien, som Radiosymfoniorkesteret dengang hed.

1908 - 1940

 

1940 - 1965

 

1965 - 1980

 

1980 - 1984