OM EUTONI til top   

Eutoni betyder harmonisk spænding og er en oplevelsesorienteret metode, som blev grundlagt og udviklet af Gerda Alexander. Gennem eutoni påvirkes mennesket i sin helhed. Ofte oplever eleverne, at deres spontane udtryk og kreativitet frigøres, samtidig med at deres evne til at være i kontakt med sig selv og omverdenen forbedres. Gerda Alexander udtrykte det på den måde, at eutoni er en vestlig vej til selverkendelse gennem kroppen.

Metodens formål er at forbedre kroppens funktioner og at regulere tonus (spændingstilstande). En balance mellem spænding og afspænding opnås ved at udvikle sensibilitet og nærvær i hele kroppen, en udvidelse af kropsbevidstheden.

I undervisningen arbejdes der konkret med sanserne. Hudsansen og ledsansen bliver stimuleret og bevidstgjort. Der sigtes mod at bevægemønstre bliver mere hensigtsmæssige og organiske uden unødvendig anstrengelse og spænding. Skeletstrukturen, kroppens egen arkitektur, udforskes, hvilket danner grundlag for arbejdet med holdning. En læreproces igangsættes og kroppens iboende evne til selvheling aktiveres.

Gerda Alexander (1908-1994), født og død i Wuppertal har det meste af sit liv, fra 1929 til 1990 boet og virket i Danmark. Uddannelsessteder findes i dag flere steder i Europa, Canada og Sydamerika.    

Gerda Alexanders liv i billeder

OM TONUS		 til top 

Ordet eutoni betyder god, harmonisk spænding; eu(gr): god, harmonisk; tonus(lat): spænding.

Oftest står tonus for muskeltonus, dog taler vi i eutoni også om tonus i kroppens øvrige væv. Vi skal forestille os tonus, som en variabel størrelse. På en skala mellem lav og høj tonus kan den have sine udsving på alle mellemtrin. Når vi sover, er den typisk lav. Til gengæld er et intenst engagement med et højt aktivitetsniveau fulgt af en høj tonus med øget beredskab og reaktionsevne. En høj tonus er således en forudsætning for f.eks. sports- eller skuespilspræstationer.

I dag er det anerkendt af den fysiologiske forskning, at muskeltonus bliver påvirket af forskellige faktorer som følelser, tanker og forestillinger, sanser (opfattelse af berøring, lyde, lys) og bevægelse.    
Alle følelser mellem jublende glæde og dyb sorg kommer til udtryk i kroppen og i personens tonus. I eutoni går vi ud fra, at hvert menneske har sin særegne grundspænding, hvilket kan sammenlignes med et menneskets fremherskende grundstemning.

“God tonus” forstås som en tonus der er fleksibel alt efter hvilke situationer mennesket befinder sig i. For at løbe en tur er det mest hensigtsmæssigt at tonus er højere end når vi vil hvile os eller sover. Høj tonus er en vigtig forudsætning i mange sammenhænge. Dog er det vigtigt at kroppen ikke konstant bliver udsat for en høj spænding og kan finde tilbage til et normalområde Denne tonusregulerende funktion kan være ude af trit af forskellige fysiske og psykiske årsager. Eksempelvis vil en person med en stresset tilværelse ofte have svært ved at komme ud af sit aktivitetsniveau i højt gear, hvilket vil belaste hele organismen. Gennem eutoni lærer man at have større opmærksomhed på kroppens sanseindtryk, at forstå og respektere kroppens signaler, samt at være mere i nuet. Dette vil regulere muskeltonus.

Spændingsmønstret i kroppen er sjældent ensartet. Vi kan f.eks. være spændte i skuldrene med en øget, fikseret muskeltonus til følge, ofte forbundet med smerter, mens andre områder i kroppen er underspændte. I eutoni arbejdes der mod en hensigtsmæssig spændingsbalance i kroppen. Ofte sker en tonusregulering ved at rumme fortrængte følelser og at komme i en bedre kontakt med sig selv og kroppen.  
 
ANVENDELSESOMRÅDER til top   

Eutoni kan praktiseres af alle, såvel børn som voksne. Eutoni anvendes som behandling eller undervisning inden for mange områder, f.eks.:

- Forebyggende ved indlæring af hensigtsmæssig brug af kroppen i det hele taget og specifikt i forbindelse med arbejdsstillinger

- ved problemer i bevægeapparatet, f.eks. efter skader og sygdom

- ved handicap

- ved smerter

- ved sygdom

- ved stresssymptomer og mindre psykiske problemer.

Indenfor kunstnerisk udfoldelse, musik, dans, skuespil, billedkunst har eutoni vist sig at være særdeles brugbar, idet samspillet krop og sind her er en forudsætning for kreativiteten.

 
HISTORISK BAGGRUND til top   

Den historiske baggrund for Eutoni Gerda Alexander er tæt forbundet med personen der har udviklet metoden, Gerda Alexander (1908 -1994), født og opvokset i Tyskland. Hun blev uddannet hos rytmikpædagog Otto Blensdorf, som var elev af E.-J. Dalcroze.  Hun underviste i byen Jena i 1920erne  et kulturelt arnested for udviklingen af nye ideer indenfor pædagogik, musik, teater og dans. Hun kom her i kontakt med pionererne indenfor tysk udtryksdans, Rudolf Laban og Mary Wigman og reformpædagogen Peter Petersen. I 1929 kom Gerda Alexander til Danmark, fyldt med de nye ideer, for at undervise i rytmik på Frøbel Seminariet . Situationen i Tyskland og udbruddet af 2. Verdenskrig gjorde, at hun blev i Danmark og fortsatte sit virke her.

Fejlspændinger hos børn og voksne, opdaget under rytmikundervisningen,  foranledigede hende til på en kreativ måde at omforme undervisningen til noget, der ikke kendtes dengang: Afspænding. Metoden udvikledes over de følgende år til slutningen af 2. Verdenskrig gennem undervisning af lærere, børnehavepædagoger, gymnastik- og dansepædagoger, samt af musikere ved Danmarks Radio og skuespillerskoler  i København og i Sverige.

Senere fulgte deltagelse ved internationale kongresser i Europa, Israel, USA og i Sydamerika.

I 1945 startede den første uddannelsesgruppe, hvor faget blev kaldt afspændingspædagogik og havde “bevidstgørelsen af kroppen” til formål. Metoden indeholder flere principper til at regulere muskeltonus for at finde hvile i en stresset hverdag, samt at tilegne sig hensigtsmæssige bevægelser f.eks. under arbejde; eller som grundlag for frigørelsen af kroppens muligheder i kunstnerisk udtryk i dans, teater og musik. En behandlingsform blev udviklet på baggrund af de samme principper og bliver anvendt ved rehabilitering.

Midt i 1950erne fandt især princippet “kontakt” stor forståelse i USA. Kontakt forstås som den proces at være i energimæssig forbindelse med omverdenen med følt opmærksomhed til ting og mennesker, samtidig med at tonus i kroppen harmoniseres. Foredragsrækker for psykiatere, psykologer og bevægelsespædagoger førte til et 14 dages seminar i Boston. Her var der stor interessen for at udforske, hvordan en metode med en kropslig indgangsvinkel kan få en betydelig virkning på psyken.

Wilhelm Reichs opdagelser var kendte på dette tidspunkt. A. Lowens videreførelse af Reich’s ideer, bioenergien, dukkede først op et årti senere. Siden er der blevet udviklet flere former for kropsorienteret psykoterapi. Gerda Alexander var velorienteret om de forskellige strømninger men videreudviklede sin egen metode og pædagogik, som er baseret på en anden baggrund. Eutoni bruges i dag også til selvudvikling og co-terapi for psykoterapi samt i pædagogiske, kunstneriske, socialpædagogiske og sundhedsfremmende arbejdsfelter.

I 1957 indførte Gerda Alexander betegnelsen “eutoni” for sin metode. Eutoni betyder “harmonisk, adækvat spænding”. Denne betegnelse blev præsenteret for offentligheden i 1959 ved den internationale kongres” Holdning og bevægelse set udfra et psykosomatisk perspektiv”, som
G.A. arrangerede i København. Formålet for kongressen var at skabe grobund for udveksling, inspiration og fremtidigt samarbejde om de nye holistiske metoder indenfor selvudvikling gennem kroppen.

Pionerer på dette nye felt blev inviteret: Moshe Feldenkrais, F.P. Jones (elev af F.M. Alexander), Rosalia Chladek (udtryksdanser fra Wien) og fra Danmark Ingrid Prahm, Marussia Berg m.fl.

Gerda Alexanders internationale virke fortsatte op til slutningen af 1980erne med foredrag, seminarier og kurser i USA, Israel, Argentina, Frankrig, Belgien, Tyskland, Schweiz , Grækenland.

Eutonipædagoger blev uddannet i København på Gerda Alexander Skolen indtil 1988. I 1970erne blev de første skoler udenfor Danmark grundlagt af uddannede eutonipædagoger. Disse findes i dag i Europa, Canada og Sydamerika.  
 
LITTERATUR
til top   

Alexander, Gerda: Eutonie. Ein Weg der körperlichen Selbsterfahrung, Kösel, München 1986. 
- på engelsk: Eutony. The holistic discovery of the total person. 
Oversat af Felix Morrow, Great Neck, New York 1985. 

Andersen, John & Burian, Bodil: "Den medskabende familie – dagbehandling af børnefamilier",
Socialpædagogisk Bibliotek, 2002. Side 134-53 "Eutoni – følsomhed og sansning".
(Beskriver, hvorledes Familieværkstederne har integreret Eutoni i deres arbejde).

Arnfred, Axel: "Uvante ord om kropsterapi og psyche", LEV’s Forlag, 1992.

Brieghel-Müller, Gunna: Eutoni och avspänning. Fysisk och psykisk spänningsjämvikt. Liber, Stockholm 1982. 

Christensen, Claus: Eutoni - levende anatomi. Afspændingspædagogen 10/2002, København. 

Ehrenreich, Grete (1): Gerda Alexanders ”Eutoni” som tilbud i folkeskolens specialcenter. Januar 2001. 
(Et udviklingsarbejde, der integrerer Gerda Alexanders eutoni med terapeutiske redskaber for børn, med det formål, at støtte en selv-udvikling hos de elever i folkeskolen, der har problemer med adfærd, kontakt og trivsel.)

Ehrenreich, Grete (2): Somatisering. December 2001.
(Gerda Alexanders Eutoni og Bobby Zachariae’s visualisering anvendt som behandlingsformer overfor denne lidelse.)

Eichhorn, Detlev og Krawitz, Christa: Eutoni Gerda Alexander, en vej til harmonisk balance mellem spænding og afspænding, Foreningen af Danske Eutonipædagoger, København 2002. 

Hansen, Karen Juel: Om eutoni og afspænding. Psykolog Nyt 1972. 

Kjellerup, Mariann: Bli medveten om din kropp. Spänningsutjämning genom eutoni. Studentlitteratur, Lund 1988. 

tysk udgave: Bewusst mit dem Körper leben. Spannungsausgleich durch Eutonie. Liber, Stockholm 1982. 

Lidell, Lucy:. Den Sanselige Krop. Politiken, København 1988. 

Moscovici, Hassada K.: Vor Freude tanzen, vor Jammer halb in Stücke gehen. Luchterhand, Frankfurt 1989.

Palsvig, Lis Køie: "Eutonipædagogik integreret i en Dynamisk Socialpædagogisk Institutions-
behandling", Dansk Psykolog Nyt, nr. 39, 1985.

Palsvig, Lis Køie: "EUTONI – om påvirkning af bevidsthed, adfærd og udvikling med kroppen
som udgangspunkt", specialearbejde, Socialpædagogisk Højskole, Juni 1986. 

Plum, Lise: Aktiver rygpatienten. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning,  maj 1998. 

Plum, Lise: Kinetic studies of patients with low back pain. Excerpta Medica International Congress Series no 107, sept.1964. 

Lise Plum: Muskelforsvar ved lændesmerter. Hvad består det af. Hvad betyder det for belastningen af rygsøjlen. Hvad er konsekvensen for behandling. København 2005.   læs artikel 

Lise Plum: Ondt i ryggen. Noget af rygsøjlens betydning. København 2006.  læs artikel 

 Lise Plum: Neurofysiologi og optræning. København 2006.  
læs artikel 
 Lise Plum: Neurophysiology and rehabilitation. Copenhagen 2006.  læs artikel 
Vishnivetz, Berta: Eutonía. Educatión del cuerpo hacia el ser. Paidós, Tecnicas y Lenguajes Corporales, Buenos Aires 1994. 

Vishnivetz, Berta: Expressions of Emotions. Ph.D., Copenhagen Working Papers of Linguistics, IAAS, Copenhagen 1993. 

Vishnivetz, Berta og Henriette Aaby Svendsen: Stressaflastning - forebyggelse, Forskning III, PSYKOLOGnyt nr.22, 2001.

Vishnivetz , Berta: Stress: aflastning og forebyggelse hos sygeplejersker. Forskningsrapport, Sygekassernes Helsefond. København 1999.   læs artikel 

Windels, Jenny: Eutonie mit Kindern. Kösel, München 1984. 


1+2: Opgaver ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Den psykologiske-pædagogiske kandidatuddannelse.
Opgaverne kan fås ved henvendelse til Grete Ehrenreich, e-mail: Ehrenreich@mail.dk
til top